Det korte svar
Hver markør skal ses i sammenhæng med de andre, dine symptomer og din situation.
Et svar lidt uden for referenceintervallet er ofte ufarligt, og et normalt svar udelukker ikke sygdom.
Referenceintervallet står på dit eget svar og kan variere mellem laboratorier.
Vi stiller ikke diagnoser. Et afvigende svar tager du med til din egen læge.
Det praktiske
Vælger du blodsukker (glukose) i din egen pakke, anbefaler vi at møde fastende - kun vand i 8 timer før. Du kan også booke uden at faste.
Undgå hård træning og alkohol 1-2 døgn før, og drik som du plejer.
Du behøver ikke henvisning. Prøven tages i vores klinik på Rømersgade 3, få minutters gang fra Nørreport, og besøget tager cirka 10 minutter.
Du får svaret på sundhed.dk, typisk inden for 1-3 hverdage.
Et tal giver først mening, når du kender sammenhængen
Hver markør i en blodprøve fortæller en lille del af historien. Først samlet, og sammen med dine symptomer og din sygehistorie, giver svarene et billede.
Ved hver markør på dit svar står et referenceinterval. Det viser, hvor værdien typisk ligger hos raske. Intervallet varierer mellem laboratorier, efter køn og alder og for nogle markører under graviditet. Sammenlign derfor altid med intervallet på dit eget svar - ikke med tal fra internettet.
Et svar lidt uden for intervallet er ikke det samme som sygdom. Raske kan ligge uden for, og træning, væske, mad, alkohol og en nylig infektion kan flytte tallene. Omvendt udelukker et normalt svar ikke sygdom. Derfor skal en læge vurdere svaret i sammenhæng.
Jern, D-vitamin, B12, folat, stofskifte, kolesterol og kønshormoner har deres egne guides. Du finder dem her: jern, stofskifte, kolesterol, kønshormoner og vitamin- og mineralmangel.
Blodbilledet viser, hvordan dit blod transporterer ilt og forsvarer dig
Blodbilledet - også kaldet CBC eller hæmatologi - tæller og måler dine røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Det bruges blandt andet til at finde tegn på blodmangel (anæmi) og til at se, om kroppen reagerer på en infektion.
Hæmoglobin
Hæmoglobin er det protein i de røde blodlegemer, der bærer ilt rundt i kroppen. Det er ofte det, folk kalder "blodprocent". En lav værdi kan tyde på blodmangel, fx på grund af jernmangel, mangel på B12 eller folat, blødning eller en kronisk sygdom. En høj værdi kan skyldes, at du mangler væske, og ses sjældnere ved, at kroppen danner for mange røde blodlegemer. Referenceintervallet er lavere for kvinder end for mænd og lavere under graviditet.
Erytrocytter (røde blodlegemer)
Erytrocyttallet er antallet af røde blodlegemer pr. liter blod. Et lavt tal ses ved blodmangel. Et højt tal kan skyldes væskemangel eller en øget produktion af røde blodlegemer. Tallet vurderes sammen med hæmoglobin og de øvrige røde værdier.
Hæmatokrit (EVF)
EVF viser, hvor stor en del af blodets rumfang de røde blodlegemer fylder. Den falder ved blodmangel og stiger ved øget produktion af røde blodlegemer. Væskebalancen betyder meget: mangler du væske, kan EVF se højere ud og skjule en blodmangel.
MCV
MCV er de røde blodlegemers gennemsnitlige størrelse. Små blodlegemer ses typisk ved jernmangel. Store blodlegemer kan ses ved mangel på B12 eller folat, ved et højt alkoholforbrug eller ved leversygdom. MCV hjælper lægen med at finde årsagen, hvis hæmoglobinen er lav.
MCHC
MCHC viser, hvor koncentreret hæmoglobinen er i de røde blodlegemer. Værdien er sjældent afvigende alene og bruges mest sammen med de andre røde værdier.
RDW
RDW beskriver, hvor meget de røde blodlegemer varierer i størrelse. En høj værdi betyder, at der er en blanding af store og små celler. Det kan fx ses tidligt ved jernmangel eller ved blandede mangeltilstande.
Leukocytter og differentialtælling
Leukocytter er de hvide blodlegemer, som er en del af dit immunforsvar. Et forhøjet tal ses oftest ved en infektion, men også ved inflammation, stress, rygning, hård fysisk aktivitet, graviditet og visse typer medicin. Et lavt tal kan ses efter en virusinfektion og ved visse sygdomme og behandlinger, der påvirker knoglemarven.
Differentialtællingen deler de hvide blodlegemer op i fem typer: neutrofile, lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile. Neutrofile stiger typisk ved bakterielle infektioner, lymfocytter ofte ved virusinfektioner og eosinofile ved allergi. Har du lige haft en forkølelse eller influenza, kan det stadig ses i tallene.
Trombocytter (blodplader)
Trombocytter er små celler, der får blodet til at størkne, når du får et sår. Et forhøjet tal ses ofte som en reaktion på infektion, inflammation eller en skade. Et lavt tal kan skyldes nedsat produktion i knoglemarven, øget forbrug eller at blodpladerne samles i milten. Nogle gange klumper blodpladerne sammen i prøveglasset, så tallet ser falsk lavt ud - så tager man typisk en ny prøve.
Nyretal og salte viser, hvordan kroppen renser blodet og holder balancen
Nyrerne filtrerer affaldsstoffer fra blodet og styrer kroppens væske og salte. Nyrepakken giver et billede af nyrefunktionen og væskebalancen. Mange af tallene påvirkes af, hvor meget du har drukket.
Kreatinin og eGFR
Kreatinin er et affaldsstof fra musklerne, som nyrerne udskiller. Jo dårligere nyrerne filtrerer, jo højere bliver kreatinin. Men tallet afhænger også af din muskelmasse: mange muskler kan give et højt kreatinin uden nyresygdom, og lidt muskelmasse kan skjule en nedsat nyrefunktion. Hård træning, et stort kødmåltid, kreatin som kosttilskud og visse typer medicin kan også hæve værdien.
eGFR er et beregnet tal for, hvor meget blod nyrerne filtrerer pr. minut. Det regnes ud fra kreatinin, alder og køn og gælder for voksne. eGFR er mindre pålidelig, hvis du har meget stor eller lille muskelmasse, spiser usædvanligt meget eller lidt kød, er gravid eller har en akut nyrepåvirkning. Små udsving fra gang til gang kan skyldes måleusikkerhed.
Karbamid
Karbamid er et affaldsstof fra kroppens nedbrydning af protein. Det dannes i leveren og udskilles gennem nyrerne. Værdien stiger ved nedsat nyrefunktion, men også ved væskemangel, et højt proteinindtag og blødning fra mave-tarm. Den kan falde ved et lavt proteinindtag og ved nedsat leverfunktion. Karbamid siger derfor mest sammen med kreatinin.
Urat (urinsyre)
Urat er slutproduktet, når kroppen nedbryder såkaldte puriner fra celler og mad. Det måles især ved mistanke om urinsyregigt. Værdien kan stige ved nedsat nyrefunktion, overvægt, et højt alkoholforbrug, purinrig kost, faste og ved visse typer vanddrivende medicin. Vigtigt: et forhøjet urat betyder ikke, at du har urinsyregigt, og et normalt urat udelukker det ikke. Undgå hård træning lige før prøven.
Natrium
Natrium er kroppens vigtigste salt uden for cellerne og styrer væskebalancen. Et højt natrium ses oftest ved væskemangel, fx ved feber, sved eller diarré. Et lavt natrium kan ses, hvis du har drukket meget vand, har haft opkast eller diarré, får visse typer medicin eller har sygdom i fx hjerte, lever eller nyrer.
Kalium
Kalium er vigtigt for muskler, nerver og hjertets rytme. Et højt kalium kan skyldes nedsat nyrefunktion eller visse typer medicin. Et lavt kalium kan skyldes vanddrivende medicin, opkast eller diarré. Kalium er følsomt over for selve prøvetagningen og håndteringen: blodceller, der går i stykker i glasset, en knyttet hånd, en lang stase eller forsinket forsendelse kan give et falsk højt svar. Et uventet højt kalium bliver derfor ofte gentaget, før man konkluderer noget.
Calcium
Calcium bruges til knogler, muskler og nerver. Total calcium måler både det frie calcium og det, der er bundet til proteiner, især albumin. Derfor vurderes calcium sammen med albumin. Et forhøjet calcium skyldes oftest en overaktiv biskjoldbruskkirtel, men kan have andre, sjældnere årsager, som lægen tager stilling til. Et lavt calcium kan fx ses ved D-vitaminmangel. Undgå hård træning og kalktilskud lige før prøven.
Albumin
Albumin er det mest almindelige protein i blodet. Det dannes i leveren og holder væsken inde i blodbanen. Albumin er med i både Nyrepakken og Leverpakken, fordi det afspejler leverens evne til at danne protein, din ernæringstilstand, inflammation og tab gennem nyrerne. Et lavt albumin ses fx ved inflammation, underernæring og visse lever- og nyresygdomme. Et højt albumin skyldes næsten altid væskemangel. Værdien falder naturligt under graviditet.
Levertallene viser, om leveren er påvirket - men ikke altid hvorfor
Leveren omsætter næring, alkohol og medicin og danner galde og proteiner. Levertal er enzymer og stoffer, der stiger i blodet, når levercellerne eller galdevejene er påvirkede. Let forhøjede levertal er almindelige og har mange årsager. Albumin fra Leverpakken er beskrevet under nyretallene. Et enkelt tal kan sjældent stå alene.
ALAT
ALAT er et enzym, der især findes i levercellerne. Det er en følsom markør for, at leveren er påvirket. Let forhøjede værdier ses ofte ved fedtlever, et højt alkoholforbrug og visse typer medicin. Hård fysisk aktivitet kan også hæve ALAT, fordi musklerne indeholder lidt af enzymet - efter fx et maratonløb kan stigningen være tydelig. Højere værdier ses ved leverbetændelse og andre leversygdomme.
ASAT
ASAT findes både i leveren, musklerne, hjertet og de røde blodlegemer. Derfor er det mindre specifikt for leveren end ALAT. Hård træning i dagene før prøven, alkohol og blodceller, der går i stykker i prøveglasset, kan give et forhøjet svar. Lægen bruger ofte ASAT sammen med ALAT og andre tal.
Basisk fosfatase
Basisk fosfatase findes især i leveren, galdevejene og knoglerne. Den stiger typisk, når galden ikke kan løbe frit, fx ved galdesten, men også ved knoglesygdom og når et knoglebrud heler. Værdien er naturligt højere hos unge i vækst og sidst i en graviditet, og et fedtholdigt måltid kan give en let stigning.
Bilirubin
Bilirubin er et gult affaldsstof, der dannes, når kroppen nedbryder gamle røde blodlegemer. Leveren udskiller det med galden. En let forhøjet værdi skyldes ofte Gilberts syndrom, en ufarlig og almindelig arvelig tilstand, hvor tallet svinger og kan stige ved faste og feber. Højere værdier kan skyldes, at røde blodlegemer nedbrydes for hurtigt, eller sygdom i leveren eller galdevejene. Bilirubin er typisk højest om morgenen.
GGT
GGT er et enzym, der især findes i leveren og galdegangene. Det stiger ved galdestase, men er også kendt for at reagere på alkohol. Et højt forbrug i blot 1-2 uger kan hæve GGT, og det tager uger, før værdien falder igen. GGT kan også være forhøjet ved fedtlever, overvægt og ved visse typer medicin. Et forhøjet GGT er derfor ikke i sig selv et bevis på et højt alkoholforbrug.
Blodsukkeret viser, hvordan kroppen styrer sukker - nu og over tid
Blodsukker kan måles på to måder. Glukose viser niveauet lige nu. Langtidsblodsukker (HbA1c) viser et gennemsnit over flere uger. De to supplerer hinanden.
Glukose
Glukose er sukkeret i dit blod lige nu. Tallet påvirkes meget af, hvornår du sidst har spist, så en fastende prøve er den mest sikre at vurdere. Et måltid, stress, en infektion og visse typer medicin kan hæve glukosen. Ifølge Lægehåndbogen kan en fasteglukose på 7,0 mmol/L eller derover give mistanke om diabetes. Diagnosen stilles af en læge og kræver en samlet vurdering.
Langtidsblodsukker (HbA1c)
HbA1c viser, hvor meget sukker der har sat sig på hæmoglobinen i de røde blodlegemer. Det afspejler dit gennemsnitlige blodsukker over de seneste ca. 10-12 uger. Du behøver ikke faste før en HbA1c-måling.
Ifølge Lægehåndbogen tyder en HbA1c på 48 mmol/mol eller derover på type 2-diabetes. Diagnosen kræver dog, at en ny prøve bekræfter det. En værdi mellem 42 og 47 mmol/mol kaldes prædiabetes. Det er ikke diabetes, men et signal om at tale med egen læge om blodsukker og livsstil. Ifølge Sundhedsstyrelsen er regelmæssig fysisk aktivitet med til at forebygge type 2-diabetes.
HbA1c er ikke pålidelig i alle situationer. Det gælder fx ved blodmangel, jernmangel og B12-mangel, hvis røde blodlegemer nedbrydes for hurtigt, efter en blødning eller blodtransfusion, ved svært nedsat nyrefunktion, ved visse arvelige varianter af hæmoglobin og ved akut sygdom. HbA1c bruges heller ikke til at stille diagnosen under graviditet, hos børn eller ved type 1-diabetes. Tal i de situationer med din læge om, hvilken prøve der passer til dig.
CRP viser, om der er inflammation i kroppen - men ikke hvor
CRP (C-reaktivt protein)
CRP er et protein, som leveren danner ved inflammation eller infektion. Det stiger inden for få timer og falder igen, når inflammationen går over. Bakterielle infektioner giver ofte et højere CRP end virusinfektioner, men der er stor overlapning. Også gigtsygdomme, skader og andre sygdomme kan hæve CRP. Rygere og personer med overvægt har typisk et lidt højere niveau, og CRP stiger under graviditet.
CRP fortæller, at der er inflammation, men ikke hvor den sidder eller hvad den skyldes. Har du for nylig været syg, kan det ses på tallet. Grænsen for et normalt CRP varierer mellem laboratorier efter målemetoden.
Prøverne giver mest mening, når du ved, hvad du vil have svar på
En blodprøvepakke kan give dig et overblik og et udgangspunkt for en snak med din læge, fx hvis du vil følge dine værdier over tid eller har et konkret spørgsmål om dit blodsukker.
Vær opmærksom på, hvad en blodprøve ikke kan:
Den stiller ikke en diagnose alene. Det kræver en læge, der kender dig.
Et normalt svar udelukker ikke sygdom.
Et let afvigende svar er ofte uden betydning, men kan føre til nye prøver og bekymring.
Har du symptomer, der bekymrer dig, så start hos egen læge, som kan vælge de prøver, der passer til dig.
Små ting før prøven kan gøre dit svar mere retvisende
Flere markører påvirkes af det, du har gjort de seneste dage. Du får det mest retvisende svar, hvis du:
møder fastende (kun vand i 8 timer før), hvis blodsukker (glukose) er med - det er en anbefaling, og du kan også booke uden at faste
undgår hård træning 1-2 døgn før prøven (påvirker bl.a. kreatinin, levertal og urat)
undgår alkohol dagene før (påvirker bl.a. GGT og levertal)
drikker normalt - hverken for lidt eller meget mere end du plejer
venter med prøven, hvis du har haft feber eller en infektion for nylig, med mindre det netop er det, du vil undersøge
fortæller, hvis du tager medicin eller kosttilskud, fx kreatin. Stop ikke din medicin uden at tale med din læge.
Hvis et svar er afvigende, er egen læge det næste skridt
Vi stiller ikke diagnoser og laver ikke udredning. Ligger et eller flere af dine svar uden for referenceintervallet, anbefaler vi, at du tager svaret med til egen læge. Lægen kan vurdere svaret i sammenhæng med dit helbred og eventuelt tage en ny prøve.
Hvis et svar viser en kritisk værdi, som kræver hurtig handling, kontakter vi dig.
Sådan foregår det hos NurseCare
