Førstehjælpskurser

Der skal i reglen ikke så meget til, for at ”turde” yde lidt førstehjælp til andre. Ved blot, en enkelt dag, at ”snuse” forsigtigt til førstehjælp, efterlades dagen med en viden, der kan have livsvigtig betydning.

Førstehjælp via NurseCare

NurseCare tilbyder kurser i førstehjælp til virksomheder, institutioner og foreninger i hele landet.

NurseCare giver mulighed for et fleksibelt koncept, hvor formidling af de tekniske og teoretiske færdigheder i førstehjælp kombineres med færdigheder, tilpasset virksomhedens ønsker og behov. Herved kan virksomhedens hyppigst forekomne skader og ulykker bringes i fokus.

Hovedvægten lægges på et ønske om, at så mange som muligt, kan yde hjertemassage. Hjertemassage og situationer, der kan føre til hjertestop, prioriteres højt i undervisningen.

NurseCare ønsker at prioritere og viderebringe de væsentligste behov for undervisning, når det gælder oplæring i førstehjælp til personer, der ikke skal tilknyttes en rednings- eller sundhedstjeneste. Prioritering og udformning af undervisning sker på baggrund af erfaring fra skadestuer, militæret, boreplatforme og andet akut hjælpearbejde.

Der skal i reglen ikke så meget til, for at ”turde” yde lidt førstehjælp til andre. Ved blot, en enkelt dag, at ”snuse” forsigtigt til førstehjælp, efterlades dagen med en viden, der kan have livsvigtig betydning.

Hvordan bygges et kursus op?

Kurset bygges op omkring de grundlæggende førstehjælpsprincipper, så forståelse af de elementære teknikker efterfølgende danner rammen for yderligere undervisning.

Kurset indeholder som udgangspunkt undervisning i:

  • Førstehjælpens 4 hovedpunkter.
  • Trinvis førstehjælp til bevidstløse og kunstigt åndedræt.
  • Livreddende førstehjælp.
  • Årsager til chok og forebyggelse af chok.
  • Psykisk førstehjælp.

I samarbejde med NurseCare bygges kurset herefter op via forskellige moduler.

Alt efter ønsker og behov tilpasses de pædagogiske overvejelser og metoder således målgruppen.

Modulerne består af relevante emner som konkrete arbejdspladsulykker, symptomer på akutte sygdomme, håndtering af tilskadekomne børn samt situations- og praktiske øvelser. Et hvert behov kan fleksibelt inkoopereres som modul til den grundlæggende førstehjælp.

Både børn og voksne undervises. Der er mulighed for uddannelse af særlige nøglepersoner, deltagelse i temadage med praktiske cases, samt genopfrisknings- og vedligeholdelseskurser.

En lektion er på 45 min. efterfulgt af 10 min. pause.

Omfang af lektioner, undervisningsdage og antal deltagere pr. kursus, afhænger af kursets indhold og den tid der kan anvendes.

Kompetencegivende kursusbevis, der er anerkendt i Dansk Råd for Genoplivning samt Dansk Førstehjælpsråd, udstedes i tilfælde hvor der ønskes et solidt kendskab til førstehjælp med forudgående intensiv fastlagt undervisning.

Hvem underviser og hvad er formålet med et kursus?

Der undervises af en fagperson med stor erfaring i det akutte arbejde med ulykker og syge mennesker.

NurseCare ønsker at give læren om førstehjælp til så mange mennesker som muligt på en så enkel, relevant og forståelig måde som muligt.

Deltagerne skal efter endt kursus føle de er “klædt på” til at hjælpe ved ulykker og akut opståede sygdomme.

Jo mindre man ved om førstehjælp, des mere tror man der kræves af viden, for at være i stand til at hjælpe uden at gøre mere skade end gavn.

Vi vil gerne afmystificere dette paradoks i vor undervisning, så deltagerne får kendskab til de nødvendige effektive teknikker, der har så stor effekt i praksis.

For at deltagerne skal få størst mulig udbytte af kurset tilpasses fokus og indhold til den enkelte arbejdsplads. Udover grundlæggende førstehjælp kan specielle behov opfyldes så førstehjælpsundervisningen har relevans til de ting man berører i det daglige arbejdsmiljø.

Via praktiske øvelser lærer du at give kunstigt åndedræt, hjertemassage, at stoppe blødninger og meget andet.