Hepatitis B og C er virusinfektioner, der kan give betændelse i leveren. Begge kan forløbe helt uden symptomer. Ifølge Statens Serum Institut gennemgår omkring 70 % af voksne hepatitis B uden symptomer, og de fleste med hepatitis C mærker heller ikke noget i starten. Man kan derfor ikke mærke sig frem til, om man har været smittet.
Begge virus smitter primært via blod. Hepatitis B kan også smitte ved seksuel kontakt og fra mor til barn ved fødslen. Hepatitis C smitter især ved fælles brug af kanyler og sprøjter, sjældnere seksuelt og fra mor til barn. I Danmark blev blod fra donorer screenet for hepatitis C fra 1991, så blodtransfusion før da er en kendt, historisk smittevej.
En blodprøve kan give et konkret svar på et konkret spørgsmål: Er der tegn på, at du har eller har haft hepatitis B eller C? De fleste tager prøven, fordi de skal bruge dokumentation for et negativt svar - fx til visum eller indrejse, arbejde i sundhedssektoren, en operation eller fertilitetsbehandling. Prøven er ikke en udredning. Har du symptomer eller været udsat for smitte for nylig, er din egen læge det rette sted at starte.
Prøven består af tre analyser. Hver analyse svarer på sit eget spørgsmål, og det er kombinationen, der giver det samlede billede.
HBsAg - er der hepatitis B-virus i kroppen nu?
HBsAg er en del af selve hepatitis B-virusset. Findes det i blodet, er der en aktuel infektion. Er det til stede i mere end seks måneder, kaldes infektionen kronisk. Ifølge Lægehåndbogen kan HBsAg påvises 1-10 uger efter smitte.
Anti-HBc - har du nogensinde mødt hepatitis B?
Anti-HBc er et antistof, som kroppen danner, når den har været i kontakt med selve virusset. Det kan betyde en aktuel infektion, men også en infektion, der er overstået for mange år siden. Anti-HBc dannes ikke ved vaccination. Svaret skal derfor altid læses sammen med HBsAg.
Anti-HCV - har du mødt hepatitis C?
Anti-HCV er antistof mod hepatitis C-virus. Et positivt svar betyder, at du har været smittet - men ikke nødvendigvis, at du er smittet nu. Ifølge Statens Serum Institut forbliver antistoffet i blodet, også efter at infektionen er overstået, enten af sig selv eller efter behandling. Derfor bekræftes et positivt svar med en supplerende analyse (HCV-RNA), der viser, om der stadig er virus i blodet.
Det viser pakken ikke: om du er vaccineret
Vaccination mod hepatitis B giver et andet antistof, der hedder anti-HBs. Anti-HBs indgår ikke i vores Hepatitis B+C-pakke. Pakken viser altså ikke, om du er vaccineret eller beskyttet mod hepatitis B. Har du brug for at dokumentere din beskyttelse - fx til et job i sundhedssektoren - skal du have målt anti-HBs. Spørg os, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for.
Efter smitte går der et stykke tid, før prøven kan vise det. Det kaldes vinduesperioden. En prøve taget for tidligt kan derfor være negativ, selv om du er smittet.
Hepatitis B: HBsAg kan typisk påvises 1-10 uger efter smitte (Lægehåndbogen).
Hepatitis C: Anti-HCV bliver ifølge Statens Serum Institut positiv 4-12 uger efter smitte. Hos de fleste sker det tidligere, men enkelte er længere tid om at danne antistof.
Tænker du på en bestemt situation, hvor du kan være blevet smittet, giver prøven det mest sikre svar, når der er gået omkring tre måneder. Er det kortere tid siden, kan det være relevant at gentage prøven senere. Et negativt svar kan ikke udelukke smitte inden for de sidste uger før prøven - og siger intet om smitte bagefter.
Prøven er ikke det rette sted at starte, hvis du har symptomer som gulsot, mørk urin eller udtalt træthed og kvalme. Så skal du kontakte din egen læge, som kan undersøge dig samlet.
Et positivt (reaktivt) svar er ikke en endelig diagnose. Det bekræftes altid med en supplerende analyse på den samme prøve, før der er tale om en diagnose - du skal ikke have taget en ny prøve. En enkelt reaktiv prøve kan i sjældne tilfælde være falsk positiv.
Ved et reaktivt svar kontakter vi dig personligt - senest næste hverdag. Vi giver aldrig et positivt svar via sms eller mail. Da dit svar også kommer på sundhed.dk, kan du nå at se det, før vi ringer. Ser du et svar, du er i tvivl om, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 20 22 32.
Vi stiller ikke diagnoser og laver ikke udredning eller behandling. Som standard henviser vi dig til din egen læge, som vurderer det videre forløb. Både hepatitis B og hepatitis C er anmeldelsespligtige sygdomme. Det er en almindelig procedure, som den ansvarlige læge håndterer.
Det er godt at vide, at begge sygdomme i dag kan behandles. Ifølge Statens Serum Institut bliver 90-100 % af dem, der behandles for kronisk hepatitis C, helbredt. Sundhedsstyrelsens nationale strategi har som mål at eliminere hepatitis C i Danmark gennem forebyggelse, opsporing og behandling. Kronisk hepatitis B kan ikke altid fjernes helt, men kan kontrolleres og behandles.
