Publiceret 14. september 2026
De fleste modermærker er helt harmløse - og de fleste af os har 20-30 af dem. Men et modermærke, der ændrer sig, er det vigtigste tidlige tegn på modermærkekræft, og opdages det i tide, kan langt de fleste tilfælde helbredes. Her får du overblikket: hvad der er normalt, hvad du skal reagere på, og hvad du gør, hvis du er i tvivl.
Hvorfor får man modermærker - og er nye modermærker normale?
Et modermærke er en lille samling pigmentceller i huden. Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk har en voksen typisk omkring 20 små modermærker, og antallet stiger frem til 40-årsalderen, hvorefter det falder igen.2 Det er altså helt normalt at få nye modermærker som barn, teenager og ung voksen - især på hud, der har fået meget sol.
Det, der bør få dig til at reagere, er ikke selve det nye mærke, men om det skiller sig ud: Får du et nyt modermærke efter 40-årsalderen, eller har du et mærke, der ser anderledes ud end alle dine andre (den "grimme ælling"), så bør det ses af en læge eller hudlæge.
De 5 faresignaler (ABCDE-reglen)

Grafik: Søren Winther Nørbæk
Kræftens Bekæmpelse og Patienthåndbogen bruger den samme huskeregel.1 Vær opmærksom, hvis et modermærke:
- A - Asymmetri: de to halvdele er ikke ens.
- B - Border (kanter): kanten er ujævn, takket eller udflydende.
- C - Colour (farve): mærket har flere farver eller nuancer - brunt, sort, rødligt, hvidligt.
- D - Diameter: mærket er større end 6 mm (ca. en blyants tykkelse).
- E - Evolving (udvikling): mærket ændrer sig i størrelse, form, farve eller højde - eller begynder at klø, bløde eller danne skorpe.
Ét tegn alene betyder sjældent noget alvorligt. Men jo flere tegn, jo større grund til at få mærket set på.
Modermærke der bløder, klør eller får skorpe
Har du slået dig på et modermærke, så det bløder og får skorpe, heler det normalt som ethvert andet lille sår i løbet af 1-2 uger. Det, du skal reagere på, er et modermærke, der bløder eller danner skorpe, uden at du har slået dig - eller som ikke heler. Det samme gælder et mærke, der begynder at klø eller ømme uden anden forklaring. Patienthåndbogen nævner netop sårdannelse i et modermærke som et af de tegn, der bør undersøges af en læge.2
Hvem har størst risiko?
Ifølge Kræftens Bekæmpelse og Patienthåndbogen er risikoen for modermærkekræft størst, hvis du:
- har mange modermærker (50 eller flere)
- har lys hud, der let bliver solskoldet
- har været solskoldet som barn eller har brugt solarium
- har haft modermærkekræft i den nærmeste familie
- er over 40 og får nye eller ændrede modermærker
Hører du til her, er der god grund til at kende dine modermærker - og få dem set på, når noget ændrer sig.
Sådan tjekker du selv dine modermærker
Kræftens Bekæmpelse anbefaler at gøre selvtjek til en vane på et fast tidspunkt, fx hvert halve år.3
- Stil dig i godt lys foran et stort spejl med et håndspejl.
- Gå kroppen igennem systematisk: ansigt, hårbund, ører, hals, bryst, mave, arme, hænder (også mellem fingre og under negle), ryg, bagdel, ben, fodsåler og mellem tæerne. Få hjælp til ryggen.
- Tag et billede af mærker, du er i tvivl om, med en mønt ved siden af - så kan du se, om de ændrer sig.
- Reagér på ændringer - ikke på antallet.
Hvornår skal du gå til lægen - og hvad hvis du ikke vil vente?
Har du et modermærke med ét eller flere af de fem tegn, et mærke der bløder eller får skorpe uden årsag, eller et nyt mærke efter 40-årsalderen, så er første skridt normalt din egen læge, som kan henvise dig til en hudlæge. Kræftens Bekæmpelse understreger, at det oftest viser sig at være godartet - men at man skal lade lægen se på det, hvis man er i tvivl.1
Vil du have svar hurtigere, eller er du bare i tvivl om et enkelt mærke, kan du få det tjekket uden henvisning i NurseCares klinik i København. Erfarent sundhedspersonale fotograferer de 1-3 modermærker, du er usikker på, med specialudstyr, og billederne vurderes af en speciallæge i dermatologi (hudlæge). Du får svar inden for 1 uge - typisk 48 timer. Personalet i klinikken foretager ikke diagnostisk vurdering - det gør hudlægen. Er der mistanke om hudkræft, får du en rapport, din egen læge kan bruge til at henvise dig direkte videre.
Læs om modermærketjek i klinikken
Er I en virksomhed? NurseCare tilbyder også hudtjek med hudlægevurdering på arbejdspladsen i hele Danmark.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor får man modermærker?
Modermærker er små samlinger af pigmentceller i huden. De fleste dannes i barndommen og ungdommen, og antallet stiger typisk frem til 40-årsalderen. Både arv og sol spiller en rolle.
Er det normalt at få nye modermærker som voksen?
Ja, frem til omkring 40-årsalderen. Et nyt modermærke efter 40, eller et mærke der ser anderledes ud end dine øvrige, bør du få set på af en læge eller hudlæge.
Hvad betyder det, hvis et modermærke bløder?
Bløder det, fordi du har slået dig på det, heler det normalt af sig selv som et almindeligt lille sår. Bløder eller danner det skorpe uden årsag, eller heler det ikke, skal du få det undersøgt.
Hvor ofte skal jeg tjekke mine modermærker?
Kræftens Bekæmpelse anbefaler at gøre det til en vane på et fast tidspunkt, fx hvert halve år. Har du mange modermærker eller modermærkekræft i familien, er der ekstra god grund til at holde rytmen.
Hvor kan jeg få tjekket mine modermærker uden henvisning?
NurseCare tilbyder modermærketjek uden henvisning i klinikken i København. Erfarent sundhedspersonale fotograferer dine modermærker, billederne vurderes af en speciallæge i dermatologi (hudlæge), og du får svar inden for 1 uge - typisk 48 timer.
Kan man få fjernet et modermærke hos NurseCare?
Nej. NurseCare vurderer modermærker - fjernelse sker hos hudlæge eller på hospital efter henvisning fra egen læge. Hudlægens rapport fra tjekket kan din egen læge bruge til at henvise dig.
Senest opdateret 14. september 2026
Kilder:
1. Kræftens Bekæmpelse: "5 forandringer du skal lægge mærke til." cancer.dk
2. Patienthåndbogen, sundhed.dk: "Modermærker" (opdateret 27. august 2024). sundhed.dk
3. Kræftens Bekæmpelse: "Selvundersøgelse af huden." cancer.dk
Læs også under Sundhedsemner
Det fulde sundhedstjek → hjerte, blod, kondition og hud på ét besøg
Hårtab → hvad en blodprøve kan vise ved hårtab




