Kolesterol er et fedtstof, som kroppen selv laver, og som du også får gennem maden. Kroppen har brug for det. Men for meget af den forkerte slags kan over tid sætte sig i blodkarrenes vægge og bidrage til åreforkalkning.
Din risiko for hjerte-kar-sygdom afhænger af mange ting på én gang: alder, køn, blodtryk, rygning, diabetes og sygdom i familien. Lægen bruger et skema til at samle faktorerne og vurdere din risiko de næste 10 år. To personer med samme kolesteroltal kan derfor have meget forskellig risiko.
Derfor er det egen læge, der laver den samlede risikovurdering. Vores prøve giver dig tallene. Din læge sætter dem i sammenhæng med resten af dit helbred.
En lipidprofil består af fire målinger. Svarene angives i mmol/l. Referenceintervaller varierer lidt mellem laboratorier, så se altid de grænser, der står ved dit eget svar.
Total kolesterol
Den samlede mængde kolesterol i blodet, både den "gode" og den "dårlige" slags. Hos raske voksne er et tal under 5 mmol/l typisk ønskeligt. Tallet alene siger ikke, hvordan kolesterolet er fordelt - derfor måler vi også de andre markører.
LDL-kolesterol
Ofte kaldt det "dårlige" kolesterol. LDL står for størstedelen af kolesterolet i blodet og er den del, der kan aflejres i blodkarrenes vægge. Et højt LDL øger risikoen for åreforkalkning over tid. LDL bliver ofte beregnet ud fra de tre andre tal.
HDL-kolesterol
Ofte kaldt det "gode" kolesterol. HDL hjælper med at fjerne kolesterol fra blodkarrene og føre det til leveren. Lavt HDL ses oftere hos personer, der ryger, er fysisk inaktive eller overvægtige. Typisk tilstræber man et HDL over 1,0 mmol/l hos mænd og over 1,2 mmol/l hos kvinder.
Triglycerider
En anden type fedtstof i blodet, som kroppen bruger som energi. Triglycerider påvirkes af det, du lige har spist, og af alkohol, overvægt og diabetes. Et forhøjet tal er derfor ofte et tegn på livsstil eller stofskifte og vurderes sammen med resten af dit helbred.
En kolesterolprøve kan give mening, hvis du gerne vil kende dine tal som afsæt for en snak med din læge. Den kan også være relevant, hvis du har flere risikofaktorer, eller hvis der er hjerte-kar-sygdom i familien.
Et tal er et øjebliksbillede. Kolesterol svinger naturligt fra gang til gang. Derfor måler lægen ofte to gange, før der tages stilling til behandling. Et enkelt normalt svar udelukker ikke, at du har en øget risiko - for risikoen afhænger også af blodtryk, rygning og arv.
Du behøver sjældent at måle ofte. Er din risiko vurderet som lav, og har intet i dit liv ændret sig væsentligt, gentager lægen typisk den samlede risikovurdering - hvor kolesterol indgår - efter cirka 5 år. Ønsker du at følge dine tal oftere, er du altid velkommen til at få dem målt hos os. Hyppige målinger giver sjældent ny viden, hvis livsstil og tal er stabile.
Når arv spiller en rolle
Nogle har arveligt højt kolesterol, kaldet familiær hyperkolesterolæmi. Tilstanden er arvelig og giver højt LDL fra ung alder, uanset livsstil. Ifølge Lægehåndbogen har omkring 27.000-30.000 danskere tilstanden, men kun en del af dem kender til det.
Tal med egen læge, hvis:
dit LDL er meget højt
en forælder, søskende eller et barn har fået hjerte-kar-sygdom tidligt (fx før 55 år hos mænd og før 60 år hos kvinder)
en nær slægtning har fået konstateret arveligt højt kolesterol
Det er lægen, der vurderer, om du skal undersøges nærmere.
Dine vaner flytter tallene
Kost, motion og rygestop påvirker både dine kolesteroltal og din samlede risiko. Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler blandt andet mere frugt, grønt, fuldkorn og fisk og mindre mættet fedt. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper også. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet, at lave muskelstyrkende aktivitet mindst to gange om ugen og at begrænse den stillesiddende tid. Ryger du, er rygestop et af de vigtigste skridt for dit hjerte. Ifølge Sundhedsstyrelsen øger professionel hjælp chancen for, at et rygestop lykkes. Stoplinien giver gratis rådgivning på 80 31 31 31.
Kolesterol kræver ingen faste. Danske vejledninger anbefaler ikke-fastende prøver til de fleste. Er dine triglycerider tidligere målt høje, eller vil du have det mest præcise tal, kan du møde fastende. Total kolesterol og HDL påvirkes meget lidt af et måltid.
Triglycerider stiger dog efter et fedtrigt måltid. Er dine triglycerider høje i en ikke-fastende prøve (typisk over 4 mmol/l), anbefaler lægen ofte en ny prøve, hvor du er fastende. Ved høje triglycerider bliver det beregnede LDL nemlig mindre præcist.
Gode råd før prøven:
Spis og drik som du plejer, men undgå et meget fedt måltid lige inden.
Drik gerne vand.
Undgå meget alkohol dagen før, da det kan påvirke triglyceriderne.
Tager du medicin, så fortsæt som normalt, medmindre din læge har sagt andet.
Skal du have taget andre prøver samtidig, som kræver faste, så følg vejledningen for dem.
Et svar uden for referenceintervallet er ikke det samme som sygdom. Det kan skyldes naturlige udsving, et fedt måltid eller andre forhold, som ikke er alvorlige.
Vi stiller ikke diagnoser og laver ikke risikovurdering eller udredning. Ligger et af dine tal uden for normalen, anbefaler vi, at du taler med egen læge. Lægen kan måle dit blodtryk, spørge ind til din familie og vurdere din samlede risiko. Lægen vurderer også, om der er andre årsager til tallene, fx stofskifte, diabetes, lever eller nyrer.
Viser prøven en kritisk værdi, kontakter vi dig.
