PSA står for prostataspecifikt antigen. Det er et protein, som dannes i prostata, og som kan måles i blodet. Et forhøjet PSA kan skyldes prostatakræft, men meget oftere skyldes det noget godartet.
I Danmark anbefales det ikke, at raske mænd uden symptomer bliver screenet for prostatakræft med PSA. Det gælder både organiseret screening og enkeltstående målinger "for en sikkerheds skyld". Årsagen er, at store studier ikke har vist en klar gevinst i overlevelse, mens mange mænd får foretaget undersøgelser og behandling, de ikke havde brug for.
Det betyder ikke, at du ikke må få målt dit PSA. Men det betyder, at du bør kende både fordele og ulemper, før du vælger. Derfor har vi skrevet denne side.
Danske anbefalinger peger på, at en PSA-måling kan give mening for den velinformerede mand, der har en øget risiko. Det gælder fx mænd over 45 år med prostatakræft i den nære familie og mænd over 40 år med en kendt BRCA2-mutation - og som i øvrigt er ved godt helbred.
Det taler for, at du overvejer en PSA-prøve:
Du har prostatakræft i den nære familie, fx en far eller bror, der fik sygdommen før 60 år, eller flere slægtninge med sygdommen.
Du har fået påvist en BRCA2-mutation.
Du har sat dig ind i fordele og ulemper og ønsker selv at kende dit tal.
Det bør du vide om ulemperne:
Falsk positive svar. Et forhøjet tal uden kræft kan føre til bekymring, flere prøver og i nogle tilfælde en vævsprøve fra prostata.
Overdiagnostik. Du kan få påvist en langsomt voksende kræft, som aldrig ville have givet dig problemer.
Overbehandling. Behandling af prostatakræft kan give varige bivirkninger. Mange får problemer med rejsning, og nogle får problemer med at holde på urinen.
Falsk tryghed. Et normalt svar udelukker ikke sygdom.
Har du symptomer, så gå til egen læge. Har du fx besvær med vandladningen, blod i urin eller sæd, smerter i mellemkødet eller knoglesmerter, skal du kontakte din egen læge - ikke bruge en privat blodprøve i stedet. Vandladningsgener skyldes oftest godartet forstørrelse af prostata, men lægen skal vurdere dig samlet og kan undersøge dig på en måde, en blodprøve ikke kan.
Du behøver ikke at faste før en PSA-prøve. Til gengæld kan nogle forhold give et midlertidigt forhøjet tal. Lægehåndbogen anbefaler blandt andet at vente:
mindst 24 timer efter udløsning
mindst 3 uger efter blærebetændelse
6-8 uger efter betændelse i prostata
3 uger efter prostatamassage eller vævsprøve fra prostata og 1 måned efter operation i prostata
Har du lige nu tegn på urinvejsinfektion, fx svie ved vandladning eller hyppig trang, så vent med prøven, og kontakt egen læge. Tager du medicin mod forstørret prostata eller kolesterolsænkende medicin, kan det sænke PSA. Fortæl det til den læge, der skal vurdere dit svar.
Vi stiller ikke diagnoser, og vi laver ikke udredning. Er dit PSA over beslutningsgrænsen for din alder, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge. Lægen vurderer dit svar sammen med din alder, dine symptomer, din familiehistorie og eventuelle tidligere målinger.
Ofte vil lægen gentage målingen. Det er din læges beslutning, om der er grund til yderligere undersøgelser eller henvisning i Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for prostatakræft. Ifølge Lægehåndbogen er det typisk en mistænkelig prostata ved undersøgelse eller to forhøjede PSA-målinger, der fører til henvisning. Vi kontakter dig, hvis et svar kræver hurtig handling.
